Priser & Tilskud
Hos mig betaler du den samme pris, uanset behandlingsform.
Når du kommer, taler vi om dine udfordringer, og jeg sammensætter den behandling, der hjælper dig bedst – uanset om det er psykomotorisk kropsterapi, akupunktur, zoneterapi eller en kombination.
Mit fokus er, at du går herfra med den bedst mulige hjælp. Vi skal derfor ikke mangle tid – vores krop og nervesystem har brug for ro og tid til at komme ned i tempo for at kunne modtage og opnå den mest optimale behandling. Derfor varer mine behandlinger som udgangspunkt 90 minutter.
I nogle forløb giver det mening at afsætte 60 minutter i stedet. Det aftaler vi sammen – og disse tider kan derfor ikke bookes direkte online.
Tilskud og sundhedsforsikringer
Jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB) og medlem af Praktiserende Akupunktører, hvilket garanterer, at mine behandlinger lever op til nøje fastsatte krav med hensyn til uddannelse og klinisk praksis.
De fleste sundhedsforsikringer giver tilskud til akupunktur og zoneterapi. Ved forespørgsel dækker de fleste sundhedsforsikringer ligeledes psykomotorisk kropsterapi.
Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til zoneterapi og akupunktur.
Er du i tvivl, så tøv endelig ikke med at kontakte mig her.


