top of page
Billede af Kien Do

Akupunktur & Kropsterapi 

Klinikken tilbyder helhedsorienterede kropsbehandlinger i form af akupunktur og psykomotorisk kropsterapi Jeg er specialiseret i behandlinger, der fremmer både den mentale og fysiske sundhed. Jeg tilbyder akupunktur og psykomotorisk kropsterapi, som er to anerkendte metoder til at fremme velvære og sundhed
både kropsligt og mentalt.
 
 
Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål

Velkommen til klinikken for mental og fysisk sundhed.

Det arbejder jeg med

Psykomotorisk Kropsterapi

Denne behandling henvender sig til dig, der har en krop, der larmer, eller til dig, der har kropslige udfordringer.

Psykomotorisk terapi tager udgangspunkt i din konkrete problematik. Det kan være, du har smerter i skulderen eller i ryggen – eller et helt tredje sted

Derudover henvender kropsterapien sig også til dig, der lider af psykiske problemstillinger som angst, søvnløshed, stress eller PTSD.

Fælles for disse problematikker er, at det handler om at lære kroppen bedre at kende. Det vil sige, at du skal blive klogere på din krops sprog, på samspillet mellem den måde du bruger din krop på og dine problemer. Sådan opnår du de bedste resultater.

Akupunktur

Denne gamle og velkendte behandling er til dig, der ønsker en behandlingsform, der ser dine problemer ud fra den traditionelle kinesiske medicins (TCM) forståelse af kroppen.

Metoden er anerkendt og særdeles brugbar til at afhjælpe mange kropslige og psykiske problemstillinger. Læs mere

 

Læs mere om de andre TCM-behandlinger, som jeg tilbyder i klinikken.

Qigong

Jeg tilbyder individuel Qigong-undervisning til dig, der ønsker at arbejde med din egen energi og vitalitet gennem Bamai Qigong.

Undervisningen tilrettelægges efter dine udfordringer, og vi forfiner teknikken i dit tempo.

Når kroppen larmer

Vi er som regel rigtig gode til, at vedligeholde vores cykel, bil og hus. Vi lytter, når noget begynder at knage og sige ukendte lyde. Vi er opmærksomme, hvis en lampe begynder at lyse. Så ved vi, at vi må stoppe op og søge hjælp, hvis vi ikke har ekspertise til selv at løse problemet.

 

Som mennesker har vi desværre ikke en lampe, der lyser og tydeligt giver signal. Det kunne ellers være praktisk, når vi har brug for at sætte farten ned og restituere. Eller når vi skal rydde kalenderen, sove lidt længere, drikke mindre kaffe eller for en tid bare køre i lidt lavere gear.

 

Men jo klogere vi er på vores krop og dens sprog, desto bedre er vi til at opfange vores krops røde lamper, og jo hurtigere kan vi gribe ind og vende tilbage til en kropslig og mental balance.

Det handler om balance

Sundhed og vitalitet handler generelt om balance i krop og sind.

Både når vi arbejder ud fra en vestlig sygdomsforståelse, og når vi dykker ned i den traditionelle kinesiske medicin (TCM). To forskellige videnskabelige metoder til at se og anskue vores krop og sundhed på. Fælles for begge er dog, at når krop og psyke er i balance, har vi det godt, vi har færre smerter og spændinger, mere overskud, sover bedre og vores immunforsvar er stærkere osv.

 

Med den viden og erfaring jeg besidder inden for begge fagområder, tilbyder jeg dig den bedste behandling, når det gælder viden inden for anatomi, fysiologi, sygdomslære og psykologi og traditionel kinesisk medicin.

 

I klinikken for mental og fysisk sundhed handler det i bund og grund om, at genskabe eller bevare kroppens og psykens balance.

Det er så let at komme ud af balance med det moderne liv, vi lever. Det hele går stærkt: tiden og hverdagen. Er vi ikke opmærksomme, kan det tage små bidder af vores overskud og langsomt bringe os ud af balance, og de fysiske og psykiske problematikker kan træde frem.

 

Hvis vi ikke husker at stoppe op og prioritere at restituere, kan vi hurtigt bringes ud af kurs og mindste fodfæste. Dette kan sætte sig som symptomer i kroppen som manglende overskud, søvnløshed, muskelsmerter, kropslig uro, sårbarhed mm. Symptomerne kan være mange og meget forskellige, med grundlæggende er det kroppen som udviser tegn på en belastningsreaktion. Det gælder både ved muskulære, fysiske og mentale belastninger.

Mange at disse problematikker kan løses ved manuel behandling eller akupunktur. Det er min erfaring. at vi kommer hurtigere i mål ved at anvende begge metoder, derfor tilbydes der kombinationsbehandlinger.

Pia

Jeg har fået 4 fuldkommen fantastiske behandlinger hos Mette. Jeg har virkelig haft en rigtig god effekt af behandlingerne. jeg kom med en springfinger (tomlen), som skulle have været opereret, men allerede efter første behandling, aflyste jeg denne, da jeg ikke længere havde smerter og låsninger. Nu håber jeg det holder, men ellers så vil mit første valg, helt klart være en tur til Mette igen.

Mine bedste og varmeste anbefalinger

Lena Maigaard

"Herfra er stor tilfredshed med Mette Minors gode akupunktur behandling. Hun er skarp til at stille en korrekt diagnose og sætte nåle i kroppen - efter få gange i hendes kyndige hænder, kom jeg af med mine ulidelige symptomer på hælspore.

Behandlingen blev støttet op med øreakupunktur og manuel behandling.

En meget empatisk og lyttende behandler, der vil dig det bedste. En stor tak herfra og er evigt taknemmelig for at være symptomfri ⭐️👍🏻"

Professionel og nærværende
behandling med dig i fokus

Mette Minor
Hulgårdsvej 17
4320 Lejre

+ 45 28 68 86 38

bottom of page